Close
Populære søgningerNyhederTaskerBælterAccessoiriesBestsellersOutlet

Ansvarlig produktion og transport

Hos Saddler har vi et ansvar for at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vores produkter produceres og transporteres på bæredygtig vis. Vi har også et ansvar for at anvende vores viden og store erfaring til at påvirke vores partnere og kolleger i modebranchen og læderindustrien mod en mere bæredygtig udvikling.

Ansvarlig produktion

Hos Saddler har vi et ansvar for at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vores produkter produceres og transporteres på bæredygtig vis. Det er ekstremt vigtigt, at alle dele af vores produktionskæde giver det lavest mulige klimaaftryk. Produkterne må ikke indeholde stoffer, som er skadelige for mennesker eller natur. Alle vores samarbejdspartnere skal ligeledes tilbyde gode vilkår samt et godt arbejdsmiljø.


Vores tasker og accessories produceres hovedsageligt i Indien, og vores bælter i Italien. Uanset hvor vores leverandør befinder sig, fravælger vi dem, der ikke tilbyder ordentlige arbejdsforhold for både mennesker og miljø.


Vi har også et ansvar for at anvende vores viden og store erfaring til at påvirke vores partnere og kolleger i modebranchen og læderindustrien mod en mere bæredygtig udvikling.


Rammen for vores bæredygtige samarbejde er amfori BSCI, som regulerer arbejdsforhold og social bæredygtighed, og vores RSL (Restricted Substances List), som regulerer produktsikkerhed og kemikalier.


Råvarer

Læderråvarer i vores produktion består udelukkende af restprodukter fra fødevareindustrien. Vi arbejder aktivt på at øge sporbarheden af vores råvarer.

Garvning

På garveriet forarbejdes og farves skindene til forskellige typer læder. Vi anvender to forskellige metoder, kromgarvning samt vegetabilsk garvning.

Vegetabilsk garvning

Den ældste og mest naturlige metode, som også giver den mindste miljøpåvirkning. Her anvendes tanniner fra forskellige træer, der tilfører dybe, varme toner til læderet. Metoden tillader dog ikke at frembringe stærke, klare farver. Vores ambition er at øge andelen af vegetabilsk garvet læder.

Kromgarvning

Kromgarvning udføres med kromsalte og er den mest almindelige metode på verdensplan. Resultatet bliver et blødt, elastisk og vandafvisende læder, som nemt absorberer farve. Metoden anvendes på vores garverier i Indien og er sikker for medarbejderne, hvis den blot udføres korrekt. Derfor er det vigtigt for os at foretage regelmæssige opfølgninger og inspektioner på vores garverier. Vores indiske hovedgarveri er certificeret i henhold til Leather Working Groups standard, som regulerer miljømæssige, kemikalie- og arbejdsmiljøspørgsmål. Hos Saddler er vi involveret i finansiering af de forbedringer og den type vedligeholdelse, der er påkrævet for at kunne etablere de forskellige certificeringer.

En af de store udfordringer er håndteringen af affald fra vores garverier i Indien. Forbrænding af krom kan have en negativ indvirkning på miljøet, og derfor er det vigtigt, at det miljøfarlige affald håndteres på sikker vis. Her samarbejder vi løbende med vores leverandører for at kunne udvikle en bedre affaldshåndtering.

Farvning

Farvningen udføres også på garverierne. Der anvendes forskellige farvemetoder, alt afhængigt af det ønskede udseende.

Anilinfarvning

Normalt udføres det i et vandbad med farvestoffer, som farver læderet hele vejen igennem, hvilket resulterer i en naturlig, varieret finish.

Semianilinfarvning

Udover gennemfarvning tilsættes der en let pigmentering og beskyttende lak, hvilket gør, at læderets naturlige udseende bibeholdes, men dog ikke i samme omfang som ved anilinfarvning.

Pigmenteret læder

Her er læderet blevet farvet med et pigmentfarvestof eller en dækfarve, hvilket giver en mere jævn farve. Beskyttende lakfarve anvendes som fikseringsmiddel.

Tæt samarbejde med vores leverandører

Vi har længe arbejdet på at forbedre og sikre humane arbejdsforhold hos vores leverandører. Det gør vi dels ved at tilslutte os initiativer som amfori BSCI og dels gennem regelmæssige besøg hos vores producenter i Indien og Italien for ved selvsyn at se, hvordan det står til med arbejdsforhold og miljø.

Vores taskeproducenter i Indien er certificeret efter standarden SA8000 og arbejder aktivt med humane arbejdsforhold og lønninger. Standarden indebærer løbende revisioner for at sikre, at medarbejderne arbejder under ordentlige forhold.

I Italien samarbejder vi med Consorzio Vera Pelle Italiana Conciata al Vegetale - en ideel sammenslutning med missionen om at fremme vegetabilsk garvet læder og kvalitetssikre råvarer og garvningsprocesser.

Som producent har vi et ansvar for at kontrollere, hvilke kemikalier der anvendes i produktionen af såvel materialer og tilbehør. For at sikre dette er vi medlem af Kemikaliegruppen, som ledes af RISE; dette hjælper os med at forbedre og skærpe de krav, vi stiller til vores leverandører.

Transport

Vi arbejder kontinuerligt på at reducere miljøpåvirkningen fra vores transport. Det gør vi bl.a. ved altid at vælge ikke at flyve så langt og i stedet transportere vores varer ad søvejen fra Asien. For alle transportformer arbejder vi på at øge påfyldningsgraden og strømline hele logistikkæden, så vi kan mindske antallet af transporter. Vi promoverer den type transportvirksomheder med levering til os, detailhandlere og forbrugere, som er ISO-certificerede, arbejder med brændstofbesparende foranstaltninger og er aktive i overgangen til vedvarende brændstof.

Vi arbejder systematisk på at minimere vores miljøpåvirkning på såvel individet som naturen, og vores samarbejdspartnere skal ligeledes være indstillet på at arbejde ud fra humane og fair vilkår.

Vi mener, at det er vigtigt at tage ansvar for hele produktionskæden - lige fra designbordet til processen med at renovere de varer, du har købt hos Saddler. Det er dét, vi forstår ved bæredygtighed.